It-advokat: : Musikbranchens sejrsrus bliver kort

Med Pirate Bay-sejren har den traditionelle film-branche nok vundet i første instans, men kampen om holdninger har man tabt. Det mener en dansk it-advokat.

Den traditionelle indholdsindustri har spildt i hvert fald 10 år på en masse retssager, som kun advokater er blevet rige på. Nu må man blot se i øjnene, at kampen ved domstolen nok er vundet rent på juraen i første instans, men at kampen om den offentlige opinion og PR er tabt både i første og sandsynligvis også vil blive tabt i alle de efterfølgende instanser.

 
Det mener it-advokaten Martin von Haller Grønbæk.
På sin blog fremhæver han, at peer2peer-networks og fildelingstjenester fra Napster via Kazaa og til BitTorreent og endeligt til Pirate Bay hele tiden har været innovative og teknologiske nyskabelser, som indholdsindustrien hurtigt og effektivt burde have omfavnet og benyttet.
 
»Det er klart, at dette ville have medført en radikal ændring af deres forretningsmodeller, men det er jo altså betingelserne i et konkurrencepræget samfund, hvor man anerkender, at teknologi er en væsentlig drivkraft for forandring,« skriver it-advokaten på sin http://suse.groenbaek.net/openlife/2009/04/20/pirate-bay-dommen-en-pyrrhussejr-for-indholdsindustrien/">blog.

Han påpeger desuden, at privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale har strafferammer, som de fleste vel synes er ganske urimelige. Piratkopiering kan i Danmark medføre samme straf som vold af særligt farlig karakter.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job